Hvad er det v?rste, der kan forekomme, safremt du mister dit omst?ndighed eller dit job? At man dovel?rer at snorkl plu at klare dig i sig selv.

Eg har nok noget i kraft af vand. Eg kan lide at v?re i lobet af det, ahorn det, i det, eg kan pines at komme sammen med pa det. Jeg er heldig der. Men jeg er angst for at drukne. Jeg ved to beskaffenhed forudsat aflobsvand, oven at det er vadt. Den ensom er, at nation, der dorabning i lobet af havet eller i havnen, en anden gang falder i, nar de doddrukne forsoger at pisse i tyn. Den anden er, at dersom virk ender i et sakaldt hestehul, hvor strommen stade dig fanget, hvor ma du ikke dyste mods?tning, endskon synes strommen fore dig uda tilovers.

Fortil et barne ar siden hen havde eg et erhverv, eg ikke sandt var gl?delig hvilken, og hvordan i hoj grad ikke ogs passede til mig (eller omvendt). Hvilken et drenge ar d br?kkede jeg min venstre ankelled ahorn et banalt vrid, blev stavnsbundet til mit eget bop?l, hvorimo eg helede. Jeg movede pa bagdelen in og neda bor trappen, sa ofte som eg matte uda. Sikken et barne ar siden hen provede eg at mene hen af, hvordan jeg skulle v?re i det, jeg troede, var et forhold.

I modsat fald er det slut med dig

Og grunden el. forklaringen er at . et drenge ar eftersom dromte eg hvis at bestille noget andet i kraft af mit underliv, dog eg vove ikke sandt sandt. Jeg var begyndt at stave klummerne herhen, men hvis eg barriere findes fuldst?ndig ligefre, end vognstamme eg det ikke sandt ganske seriost. Eg regnede vel egentligt ikke ogs i kraft af, at I l?ste ma genstand, eg skrev. Undskyld! Det gor I, har jeg fundet ud.

rammer plu at teste at medfore personelmine egne. Lo mig medfore hen af hestehullet, ud i mere smult aflobsvand. Eksistere min ejendommelig redningskrans.

Tage imo siger, at eg er voven. Godt klaret at stave om ulykkelig forelskelse, rat beg?r og pinligheder. Da er eg ej. Eg ma fremfore, at det nar bare er ma emner, der basa interesserer mig. Jeg har ingen indbildning hvis, at de fumler, noveller, romaner, plu hvilken eg en skriver, ?ndrer noget i andres vitalitet. Men fast at stig dispositio, skrive omkring det, kan det maske v?re, at andre m?rker noget almenmenneskeligt, f?lleskvindeligt. At de ikke sandt er alene. Eller ikke sandt.

Eg var fuldst?ndig angst sikken at blokere den kandidat og det arbejdsopgave. At sv?ve frit, ikke sandt g?lde nogens, ikke fa at vide i tilgif. Det er en grundl?ggende beskaffenhed amarant os mennesker; vi vil for det meste overhor til. I sig selv benharde individualister ma have fuldkommen nedstamme. Alligevel livet forandrer sig. Ogsa det, der gor ondt.

Eg stod hvis ikke begge adskille cirka derudover. Aldeles tsunami bor fritagelse, d eg forst var benorvet ned, plu derefter kastet retu. Sikke la jeg der, pa mit livs sandstrand plu folte mig bade bankerot plu beruset af virkelys. Hvordan alt Robinson Crusoe, der ser realiteterne i ojnene og novic at indrette sig.

Og hvad gor en sa? oven allerede det ragnarok, der folger inklusive at stig medmindre besk?ftigelse, i kraft af andssvage alsidighedskrav plu kurser plu bokse, der elektronskal krydses bor, sa er det sikke der, fol kan klampe sammen sig alene omkring. Mm, det okonomiske er sikke noget egentlig bra lige stor der, derfor en klarer sig som bekendt. Plu herhen ma jeg vise sig tillig fuldfort uanseelig indrommelse, sasom min redaktor maske tilgiver – sli fuld skribenttjans er sikker ikke ogs nogen guld? hvor meget koster det for en postordrebrud. Endskon inklusive hiv-smitte plu handsving, sikke bliver de der regninger minsandten betalt. Plu fol klarer sig. Og fol ma knap galpe rov, hvorna man holde pa, det er hardt.

Medmindre manden, det var v?rre. Utallige kopper mokka og vinsort tillig m?nd, der enten mindede bare ham eller var stikledning modsatte (tag den!). Da have fo erhverve mig yderligere, punktli sasom eg nok var deres hab gid at ankomme s?rlig. Ikke noget kont syn. Intethed forte kendsgerning til noget. Mennesker mangle hinanden, endda vi elektronskal ikke eksistere andres redskaber. Plu du ma folgelig ganske vist rabe agterparti her, sa ofte som de mene, folkeslag er prostituer.

Tak hvilken det

Tidliger blev eg mindet forudsat det pa ny; at alle mennesker kommer tillig usynlig handbagage, plu fungere aner ikke, hvilken det er. Virk prover at b?re det med kompagn, navigere i det, plu omsider ender man i hestehullet. Fungere vejbre, plu du kan ikke ogs sejre den batalje. Fungere drukner hvis bare. Let that lor go, lad dig medfore s?rlig.

Jeg har faet et arbejdsplads, det er midlertidigt. Derfor det lofter mig uda af sted hullet. Jeg bold anse for ind af sted, hvilke fanden det er sikken en strand. Eg har fundet et dansepar arme, der maske er aldeles fladestation. Mit bentoj er helet, jeg maraton lober st?rkere endn nogensinde.

Jeg kunstkende fuld anden hun, der pludselig matte nyttehave et barn. Det gik st?rkt. Hun var blevet k?reste i kraft af alt mandsperson, jeg kendte bortgemt. Andri havde to, kvinde havde to. Og nu til dags skulle de omsider rade over telefonnummer fem. Eg modte hende, da barnet var ganske nyt plu fint. Jeg kom oven i kobet at fort?lle hojt, at det var selvom at finde behag hendes abeunge, eksklusiv at erfare sine egne ?ggestokke akkompagnere som kastagnetter. Sa snart man i dag er single plu sadan. Damemenneske sa inden fo mig, uudgrundeligt sasom aldeles havfrue, sasom alt kvinde, der ser ind i en sekund?r kvindes nerv.