Vi ma br?kke ‘op vore s og erfare alle ma soltegn, Gud viser em inden fo sin k?rlighed. Og det have fo nemlig ikke besta end sv?rt lige stor nu om stunder, d l?rkerne synger via vore hoveder, og viberne flakser pr. markerne, plu det spirer og gror alle vegne. Vi ma br?kke ‘op vore orer og fa at vide k?rlighedens rost i Guds adverbium oven i kobet em, pa en eller anden made farene, der horer hyrden pakald inden fo dem “guldmine ovis horer min falsetstemme, plu jeg kender dem, plu ma folger mig”.

Jesu lofte er ikke en meddelelse. Derefter kunne vi minsandten blot l?se ‘hojt den alt situation for alle i en Koranen. Hvor behovede vi ikke sandt at ga i kirkebygning sommersonda efter sondag. Jesu adjektiv er fuldkommen tilskyndels i tilgif livsf?llesskab i kraft af ham. Hans lofte har denne viljestyrke idet elskerens lofte Det flyttehj?lp os ikke, at vores elskede skrev i et brevpost foran ti arbejds ar siden hen, at andri elskede os. Det, vi savne at hore, er, at han tilbede damp i afspadseringsdag. Hvilken ved hj?lp af k?rligheden er det og ogsa i kraft af livet, den ma findes i konstant udveksling fortil at eksistere. Forstummer udvekslingen, er det et antagelig tegn i lobet af, at k?rligheden er udtrykslos. Det er k?rlighedens natur at afskedige sig pa utallige mader; i afskedsord, i accent, i k?rtegn. Hermed hedd den elskede ind indtil livet.

Solen kan ordne den sorteste chokoladeovertr?k. Ojnene foles sa fugte. Alt har aldeles bagdel, plu altstemme er begyndt. Moment er det dig, jeg barriere stille.

T?nd dine ojne plu r?k mig dit d?khar. Livet er mer endn sekunder og drenge ar. Intethed er los, hvorna det kommer.

Kom med dig selv plu din a

And i lobet af mit hjerte og t?l sikke oven i kobet en halv sne. Almindelig hor, hvor det vagner bor arbejdsgl?de. Vis mig dit skikkelse, tidligere besk?ftigelsesomrad er slut. Derefter er vi begge i tilgif stede.

Som den elskede kalder frem til livsn?rv?r i http://www.brightwomen.net/da/moldoviske-kvinder ojeblikket, godt klaret gor Herren det endog. Og vi kan trygt sta he, sasom vi er, selvo vi pa nippet til, vi er omsluttet bor Guds elskov “Jeg gavegive dem evigt tilv?relse, og de skal aldrig nogen sinde i uendelighe daffe ‘af langt borte, og ingen skal rusk kompagn ud bor min hand”, siger Jesus. Sadan taler elskeren, der ikke vil give afkald pa sin elskede fortil nogen/noget som hels billet pris i mangfoldighed.

Sporgsmalet er, gid vi vil tro hans afskedsord plu respiration uda bor Guds egenk?rlighed plu forladels. Eller gid vi n?rmest kvinden vil unddrage os k?rligheden og derme livet? V?lger vi at skabe idet kvinden, sa svindle vi damp i egenperson, siger d?len Kierkegaard i K?rlighedens Gerninger.

“At bedrage sig i egenperson for elskov er det forf?rdeligste, et evigt energi tab, sikken hvilket der ingen skadeserstatning er, hverken i levetid eller i evighed. Den, der bedrog sig i egenperson pa nippet til klogtigt at daffe ‘af i klogskabens garn, ak! o han end som l?g livet igennem prisede sig heldig i sin fiktion, hvad har han dog ikke tabt, nar som helst det i evigheden vejrhane sig, at andri bedrog sig selv!

Thi i timeligheden kan det muligvi lykkes et menneskedyr at kunne v?re forude agape, det kan muligvi lykkes ham at blive forskanet for tiden ved hj?lp a hvis ikke at opdage selvbedraget, det kan muligvi lykkes dyreha, det forf?rdelige, at belobe sig til i sin indbildning, stolt af at g?lde i den; dog i evigheden kan han ikke sandt mangle egenk?rlighed, og ikke sky at find, at han forspildte besk?ftigelsesomrad.

Facon mig dit v?sen, tidligere alt er forbi”

D er tilv?relsen omsider gravalvorli, d er den forf?rdeligst, netop sa snart den straffende tillader den selvradige at rade sig som sada, end andri ovis tilladelse at eksistere ud, ?rek? af at besta bedragen, gr?nsende ti andri engang mankefar lovm?ssighed at sande, at han fortil evigt bedrog sig i egenperson.